Den danske Sømandskirke i Hamborg

 

   Ditmar-Koel-Str. 2,  D-20459 Hamburg

   Tlf: +49 (40) 371300,  Fax: +49 (40) 364974

   e-mail:  hamborg@dankirke.de

 

   STARTSIDE

   KIRKEN

   Die Kirche

   FORSIDEN

   ARRANGEMENTER

   LEGESTUE

   UNGDOM

   HAMBORG

   KIRKEHILSEN

   MARKEDSPLADS

   LINKS

   GAMLE HJEMMESIDE

 

 

Sidst opdateret

23. November 2005

    Genindvielse af sømandskirken  
   
Søndag, 20. maj 2007  Kl. 11:00

Søndag den 20. maj kl.11 blev Den danske Sømandskirke i Hamborg genindviet og navngivet Benediktekirken efter HKH Prinsesse Benedikte. Dermed, afsluttedes den gennemgribende sanering, som begyndte i 2004.

Det er en stor ære for os, at HKH Prinsesse Benedikte kom til stede.

I forbindelse med genindvielsen har Ny Carlsbergfondet foræret sømandskirken en ny kunstnerisk udsmykning af kirken ved kunstneren Erik A. Frandsen. Udsmykningen understøttes også af 2 danske familier i Hamborg.

 Erik A. Frandsen hører til en af de mest spændende og lovende kunstnere i Danmark. Det er hans første kirkeudsmykning. I Kristeligt Dagblad portrætteres han i anledning af sin 50 års fødselsdag den 20. april af journalist Claus Grymer sådan:
                 "Original og kompromisløs

Erik A. Frandsen, der fylder 50 i morgen, er en af sin generations mest markante kunstnere

En enspænder i dansk kunst, men også en af de mest markante i sin generation. Eksperterne er enige: Maleren, tegneren og grafikeren Erik A. Frandsen, der fylder 50 i morgen, er noget særligt, en original og kompromisløst arbejdende kunstner.

Det er blevet sagt om ham, at han "vil lyse på den internationale kunsthimmel efter Asger Jorn og Per Kirkeby". I hvert fald er han på nuværende tidspunkt en af de få danske kunstnere, der bemærkes i udlandet. Han har udstillet i en række lande og var i 1992 repræsenteret på den prestigefyldte Documenta-udstilling i Kassel i Tyskland, der hvert femte år "tager pulsen på kunsten og verden". Også en kirkeud­smyk­ning har han udført i udlandet, nemlig i den danske sømandskirke i Hamborg.

Ifølge en kunsthistoriker er Erik A. Frandsen en betydelig kunstner, "fordi han fortsætter modernismens projekt med nye spændende tilføjelser". Den pågældende finder samtidig, at han kan være "provokerende til det irriterende".

Karakteristisk for Frandsen er det, at han til stadighed søger efter en udtryksform, der passer ham her og nu. Jens Erik Sørensen, direktør for Aros, Aarhus Kunstmuseum, hvor kunstneren næste år skal have en stor separatudstilling, kan efter hyppige besøg i Frandsens skiftende værksteder fortælle, at fødselaren ved hvert gensyn har flyttet sig. "Enten i materiale, medie eller udtryk. Snart var det maleri med bakker og ståltråd, snart grafiske blade, snart store stålplader og snart blomstermaleri”. En angivelig stålsat vilje og overdådig energi er forudsætningen for denne vedvarende udfordring af materialer og muligheder.

Erik A. Frandsen stammer fra Randers. Han er søn af en ostehandler og en hjemmegående husmor - og voksede op i et miljø uden kunstnerisk interesse. Men udefra modtog han impulser, der må formodes at have haft betydning for hans senere valg af livsbane. Blandt andet blev han optaget af Ejner Johanssons kunstformidling i tv - og på Himmerlands Gymnasium i Aars fik han i kunstneren Bent Bentsen en formningslærer, der yderligere inspirerede ham. Også ved at tage ham med på udstillinger. Frandsen er selvlært - og det meget grundigt!

Han forlod tidligt barndomsbyen for at blive kunstner og arbejdede i årene 1976-79 på forskellige værksteder, hvor han ville lære håndværk - i Grækenland som keramiker, i Carrara i Italien som billedhugger, og i Paris, hvor han arbejdede med grafik. Fra 1981 var han i København og grundlagde sammen med kolleger, "de nye vilde", det anarkistiske arbejdsfællesskab "Værkstedet Værst" på Rosenørns Alle.

Når Erik A. Frandsen i disse år hurtigt skiftede stil, var det et udslag af hans stadige dialog med modernismens udtryksformer. Malerierne og tegningerne har ofte flere lag af betydninger. En kunsthistoriker beskriver værkerne på denne måde: "De nederste lag, der bærer motivet, er forestillende. På dette niveau handler billederne om kærlighed og sex. Det yderste lag er ikke forestillende, men kommenterer det første ved at bruge materialer fra virkeligheden, for eksempel gummidæk, zinkkasser og fotografier og i tegningerne æg og olie".

Erik A. Frandsen er en ofte hædret kunstner, blandt andet blev han i 1996 tildelt Eckersberg-medaljen. En udstilling med nye værker af ham åbner den 27. april på Ny Carlsberg Glyptotek i København.

grymer@kristeligt-dagblad.dk" 

De, der har lyst til at se Erik A. Frandsens kunst, kan se hans nyeste udstillinger på Ny Carlsberg Glyptoteket og på Horsens Kunstmuseum. 

Fra Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål, Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond samt A. P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formål har sømandskirken fået foræret nyt haveanlæg og nyt bibliotek, som vi glæder os til at præsentere den 20. maj. 

Med venlig hilsen

Dansk Sømandskirke Hamborg

 

 

Henrik Fossing
Sømandspræst

 

Benediktekirken
Dänische Seemannskirche Hamburg

Ditmar Koel Strasse 2
20459  Hamburg

Postbank Hamburg BLZ  20010020 Konto
71099204

Telefonnummer: (040) 371300
Faxnummer: (040) 3750 3375
E-Mail: hamborg@dankirke.de

Homepage: www.dankirke.de

 
  De liturgiske farver er det udvalg af farver (almindeligst hvid (gylden), rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort.  
  I Sømandskirken har vi messehagler i farverne Gylden, Rød, Violet og Grøn.  
  For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt:  
  Grøn   symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.  
 Hvid  symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).
   Violet  symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i  bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. Hvis en helligdag er en særlig festdag, benytter vi enten den gyldne eller sømandskirkens egen meget specielle grønne messehagel.
   Rød  symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).
Sort  er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag. I mange danske kirker også sømandskirken, bruger vi den dag præstekjolen uden messehagel