Den danske Sømandskirke i Hamborg

 

   Ditmar-Koel-Str. 2,  D-20459 Hamburg

   Tlf: +49 (40) 371300,  Fax: +49 (40) 364974

   e-mail:  hamborg@dankirke.de

 

   STARTSIDE

   KIRKEN

   Die Kirche

   FORSIDEN

   BIBLIOTEKET

   ARRANGEMENTER

   LEGESTUE

   UNGDOM

   HAMBORG

   KIRKEHILSEN

   MARKEDSPLADS

   LINKS

   GAMLE HJEMMESIDE

 

 

Sidst opdateret

23. November 2005

    Kirkeskat med bonus  
   

Sømandskirken er kirke for danske i Hamborg og drives af Danske Sømands- og Udlandskirker - DSUK, som også driver andre kirker i EU og resten af verden. Det danske samfund bidrager med et løntilskud, som ikke dækker DSUK´s omkostninger. DSUK har derfor bedt kirkeministeren forhøje tilskuddet. Hertil har kirkeminister Bertel Haarder bl.a. svaret: "Jeg vil .... gøre DSUK opmærksom på den meget lave kirkeskat der betales rundt omkring i menighederne i DSUK, set i forhold til kirkeskatten i Danmark." Og det har kirkeministeren ikke uret i. I Danmark betaler medlemmer af Folkekirken ml. 0,43 % og 0,8 % af deres skattepligtige indkomst i kirkeskat. Den skat betaler folkekirkemedlemmer ikke, når de bor i Hamborg. Sømandskirken i Hamborg drives for de midler, som menigheden og andre gode mennesker lader os tilflyde. Det er vort håb, at du, kære læser vil give dit bidrag som medlem af menigheden og lade sømandskirken modtage et fast månedligt beløb. Lettest og billigst for alle er det at udfylde og sende os en "Einzugsermächtigung", som giver Benediktekirken tilladelse til at foretage betalingen direkte fra din konto.
Erklæringen findes her. (Dobbeltklik her)
Bonus:
Sømandskirken er også mødested, kulturformidler, forsamlingshus og meget andet.
Du er også velkommen til at sende dit bidrag til sømandskirkens konto hos:

Postbank Hamburg - BLZ 200 100 20 - Konto 98183200.

Uanset hvordan du giver, siger vi tak og sender en kvittering, som når den vedlægges selvangivelsen giver ret til et fradrag hos skattefar! På forhånd tak.

Benediktekirken - Dansk Sømandskirke Hamborg
Ditmar Koel Strasse 2
20459  Hamburg

Postbank Hamburg BLZ  20010020 Konto
98183200

Telefonnummer: (040) 371300
Faxnummer: (040) 3750 3375
E-Mail: hamborg@dankirke.de
Homepage: www.dankirke.de

De liturgiske farver er det udvalg af farver (almindeligst hvid (gylden), rød, grøn, violet og sort), der anvendes på messeklæder og kirkens øvrige tekstiler til at anskueliggøre de forskellige tider og fester i kirkeåret eller til at markere særlige handlinger. Regler for anvendelsen af en liturgisk farveskala fastlagdes allerede i tidlig middelalder inden for den katolske kirke og holdes stadig i hævd. Den lutherske kirke har ingen faste forskrifter herom, og praksis har derfor varieret fra en gentagelse af de katolske sædvaner til benyttelse af kun en enkelt farve, oftest rød eller sort.

 
 Benediktekirken har messehagler i farverne Gylden, Rød, Violet og Grøn.
  For farvernes anvendelse i løbet af kirkeåret gælder i dag generelt:  
  Grøn   symboliserer vækst og håb. Det er kirkens hverdagsfarve og anvendes i Helligtrekongertiden samt i hele Trinitatistiden.  
   Hvid  symboliserer renhed, glæde, hellighed og uskyld og er kirkens festfarve. Den benyttes ved højtiderne (jul og påske) samt ved særlige fester for Treenigheden og Kristus (herunder Mariæ Bebudelsesdag).  
   Violet  symboliserer ånd, alvor, passion og anger. Den bruges i  bods- og fastetiderne: Advent, søndag septuagesima til midfastesøndag (fastetiden), palmesøndag samt på bededag. Hvis en helligdag er en særlig festdag, benytter vi enten den gyldne eller sømandskirkens egen meget specielle grønne messehagel.
   Rød  symboliserer lidenskab, kærlighed og passion samt ånd, ild og blod. Den bruges i pinsen samt på martyrdage (St. Stefans dag).
Sort  er sorgens og dødens farve og bruges alene langfredag. I mange danske kirker også sømandskirken, bruger vi den dag præstekjolen uden messehagel